Skip Navigation LinksVores-dagligdag

​​​Vores dagligdag

 

Åbningstid:
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag kl. 6.30 - 17
Fredag kl. 6.30 - 16

Denne tidsplan afhænger af om børnene sover, vi tager os meget af den enkeltes rytmer for spisning og søvn. Alle børn sover dog til middag i vores institution, eller hviler sig.

Vi skifter børnenes bleer ved behov og på markerede tidspunkter på dagen. Når de bliver store og øver sig i at slippe bleen, kan det være en stor succes at se om de kan have den samme tørre ble på hele dagen og kun trække den ned når de skal på toilettet.

Kl. 6.30

​Vi åbner vuggestuen op og gør klar til at tage imod børn og deres forældre. Vi invitere ind til leg ved at sætte lege aktiviteter frem, som optager børnegruppen i øjeblikket, samtidig med at vi sætter på plads og fylder op med bleer og diverse efter nattens rengøring.

Når I aflevere Jeres barn om morgen notere I i stuens protokol om hvordan barnet har sovet m.m. og fortæller om der er noget særligt der er sket eller vi skal være opmærksomme på, eksempelvis at farmor henter eller at barnet har rød numse eller en solskinshistorie eller modsat.

I skal hænge et billede af jeres barn på vores tavle, så vi hurtigt kan danne os et billede af børnenes fremmøde.

Kl.7 - 7.30
Vi tilbyder morgenmad til de børn der endnu ikke har spist eller bare godt kan lide at sidde med og smage lidt. Og der vil være mulighed for lege og hygge sig, hvis ikke morgenbordet trækker.

Kl. 8.00

Imellem kl. 8-9 åbnes flere stuer op og flere legerum og aktiviteter vil være mulige, alt efter hvor mange børn og voksne der er kommet.

Som udgangspunkt tilbyder vi motorisk leg i vores alrum og aktiviteten bærer præg af at stimulere muskel/ledsansen eller føle -og balancesansen.

Kl. 9.00 
Vi har samling på stuerne, og de får brød og økologisk frugt og mælk.​ ​Vi synger, leger eller læser sammen, for at styrke fællesskabet.

Ofte vil flere af de mindste blive puttet.

Vi skifter bleer efter behov.

Kl. 9.30
​Vi har aktiveter både ude og inde. Vi deler os ofte i mindre grupper for at skabe gode betingelser for nærvær og læring.

Her vil venskaber knyttes og læringsmiljøer vil blive tilbudt ud fra børnenes interesser og nærmeste udviklingszone.

Kl. 11.00
Vi spiser frokost og almindeligvis på egen stue. Er de blevet kammerat med en fra en anden stue i løbet af formiddagen, kan de godt spise sammen. Hvis barnet ikke kan sidde så længe ved bordet, får det lov til at forlade bordet for at lege. Nogle børn er små og har deres egen rytme, som de spiser og sover efter.

Når børnene skal ud og sove er det et godt tidspunkt at øve sig i at tage tøj af og hjælpe sine kammerater.

Kl. 12.00
Vi lægger de børn, der sover omkring dette tidspunkt. Det er meget forskelligt, hvornår børnene sover, og vi tager hensyn til børnenes individuelle behov, så vi følger deres rytme.
Børnene har deres egen krybbe, som de bliver puttet i.

Vi skifter bleer og øver i at gå på toilettet og vasker hænder.

Kl.12.00 - 14.00
Her vil der til tider være små børn der er vågne der måske skal spise, ellers leger de bevægelseslege og knytter bånd til jævnaldrende. 

Vi bruger også denne stund til at dokumentere, planlægge pædagogiske aktiviteter, har stuemøder, har gruppemøder, forældrekonsultationer, medarbejdersamtaler m.v.

Kl. 13.30
Børnene begynder at vågne og bliver taget op og de øver sig igen i at tage tøjet på selv og hjælper hinanden.

Vi skifter bleer og øver i at gå på toilettet og vasker hænder.

Kl. 14.30
Vi spiser eftermiddagsmad enten i fællesskab eller på egne stuer. Det kan foregå samlet eller forskudt alt efter hvornår og hvor mange der er stået op og hvilke planer vi har for eftermiddagens leg.

Kl. 16.00
Vi er enten ude eller inde, alt efter vind og vejr og aktivitet. Vi begynder så småt at lukke stuer ned og vi samles.

På solskinsdage er vi næsten altid ude om eftermiddagen enten på den store eller lille legeplads.

Kl. 17

​Vuggestuen lukker og I bedes have afhentet jeres barn, så vi kan låse af kl. 17. 

Hvis I mod forventning skulle blive forhindret eller forsinket og I har forsøgt at finde en løsning på det, bedes I ringe til os og give besked hurtigst muligt. Vi kan have brug for at få en medarbejder på arbejde, der har mulighed for at blive efter kl. 17 - (kl.16 fredag)​

Fredag lukker vi kl 16.00