Skip Navigation LinksOm-os

​Om os

 

Usserød Vuggestue er SKÆLD UD FRI zone for små som store. Vi har igennem længere tid arbejdet med anerkendende pædagogik, og det synes vi nu, at vi er rigtig dygtige til. 

Vi er optaget af, at give de bedste betingelser for, at alle børn har mulighed for at være en del af et fællesskab og vi mener at børns udvikling og læring sker i samspillet mellem barn-barn og barn voksen relationen.

Vi blev i maj 2014 certificeret som DGI vuggestue, hvilket betyder for os, at vi er særligt optaget af krop og bevægelses leg og målretter vores aktiviteter derefter. læs mere om DGI under fanen DGI-insitution.

Vi blev privat institution d. 1.7.2011, og hvis i vil have jeres barn i vores vuggestue skal i ringe til os for at komme på vores venteliste. I kan også ringe for at aftale et besøg.

Da vi udelukkende er vuggestue, betyder det, at vores hovedinteresse og viden handler om det at vokse sig fra babystadie til at blive et selvstændigt og selvhjulpent menneske.

Vi er normeret til 38 børn, og det betyder, at børnene kender alle, såvel børn som voksne, og er trygge ved det. Vi lægger vægt på barnets individuelle behov og læring.

Vi har en stor og en lille have med mange muligheder og god indendørs plads. Vi er fysisk placeret på en stille villavej i nærheden af Usserød Å, hvor vi ind imellem går en lille tur ned for at hilse på ænderne. Der er fem minutters gang fra busserne på Usserød Kongevej.

Vi fik madordning fra 1. juli 2011, og maden kommer fra Fru Hansens kælder. Vores pris er er højere end i kommunens indstitutioner, da vi betaler moms af alle vores udgifter.

Åbningstider

  • Mandag - torsdag: 6.30 - 17.00
  • Fredag 6.30 - 16.00

 

​​P2198937.JPG

PB158708.JPG